Kommuner

Hvorfor delebil i jeres kommune?

 

Fremme bæredygtig transport – uden at det koster

Delebiler er en del af den fremtidige bæredygtige transportløsning. Delebilerne gør det muligt at leve uden bilejerskab og samtidig få alle fordelene af både bil og kollektiv transport. Derfor ønsker mange kommuner at fremme delebiler.

Når kommunen opretter et medlemsskab hos en delebiludbyder, bidrager dette til at udbyderen kan sætte flere biler ud, herved bliver delebiler mere tilgængelige for lokalområdet. Kommunens pris er, at man skal afskaffe nogle kommunale biler, og bruge delebilerne i stedet. Det koster reelt ikke kommunen noget, man bruger bare nogle andre firmabiler.

Samtidig slipper kommunen for at investere i og servicere bilerne – det gør delebiludbyderen. De fleste kommuner har firmabiler, som kører alt for lidt – de er dyre i drift. Skiftes de ud med delebiler, fremmes bæredygtig transport, borgerne tilbydes delebiler og kommunens økonomi forbedres.

Optimere kommunens kørsel

Delebilkonceptet kan optimere kommunens transport ved at:

  • dele interne biler l´mellem en række medarbejdere indenfor en forvaltning eller på tværs af forvaltninger. Undersøgelser viser, at 25% af kommunens bilpark kan spares gennem intere deleordninger.
  • bruge samme bookingsystem internt som delebiludbyderen bruger eksternt. Herved kan kommunen nemlig let dele de biler, der ikke kører optimalt, med borgerne, så de kommer til at køre det de skal. Bilejerskabet skal bare lægges hos delebiludbyderen.

Delebil supplerer kollektiv transport

Der har været flere forsøg, og flere kommer helt sikkert til. Delebiler får i fremtiden en rolle som supplement til den dyre kollektive transport i landområderne. Kan kommunen bidrage som bruger i landområderne, fremmer man en mulighed for delebiler som bil nummer to, fælles bil for pensionister, børneinstitutions- og fritidssportsbus for børn og voksne.