Vidensbank – Delebiler med stamplads

Herunder finder du den nyeste forskning om delebiler med stamplads i Danmark.

DTU Transport: Faktaark om delebilisme i Danmark – DTU transportvaneundersøgelser (2014)
Undersøgelsen er bygget de 0,3 % af den danske befolkning som er med i delebilsklub. Der ses en tendens til at det er par med og uden børn som er med i en delebilsklub. Over halvdelen af delebilisterne er mellem 30 og 50 år og 70% af landets delebilister har en videregående uddannelse. Mere end halvdelen af delebilisterne bor omkring støre byer hvor langt størstedelen bor i Storkøbenhavn. Delebilisterne har gennemsnitligt 2,3 km til en station, hvilket er kortere end den gennemsnitlige bilejer, og over halvdelen har under 5 km til arbejde.

Læs rapporten her: Faktaark om delebilisme i Danmark

Wrolblewski, M. S., Hansen, D.L., Nielsen, M., Simonsen, B. S.: Delebilisme – sundt, økonomisk og miljøvenligt? (2012) Speciale fra RUC
Undersøgelse af delebilsbrugere i hovedstaden – Munksøgaard-, Køge-, Albertslund, Lyngby – samt Farum- delebilsordning.
Delebillisterne er hovedsageligt par med eller uden hjemmeboende børn, med en mellemlang uddannelse og en årlig indkomst på over 300.000. Undersøgelsen indikerer at delebilsmedlemskabet har påvirket brugerne til at sælge deres bil, men også til ikke at anskaffe sig en bil. En delebil anslås til at erstatte mellem 4-8 privatbiler.
Generelt bliver delebilerne benyttet til længere ture og ikke små ture i hverdagen. Den gennemsnitlige tur for delebillisterne er cirka 60 km per gang. Størstedelen af billisterne bruger bilen 1 gang om ugen eller hver 14 dag. Ellers cykler de fleste af dem og en del tager den offentlige transport i hverdagene.
Undersøgelsen indikerer at delebilsmedlemskab ikke øger brugen af bil signifikant blandt medlemmerne der ikke før ejede en bil.  27% har endda oplevet en forøgelse af deres brug af offentlig transport og cykling. Omkring 70 % af de trafikanter som før har ejet en bil svarer at de cykler og bruger offentlig transport mere efter de har fået en delebil, mens resten svarer at deres brug af disse transportformer er uændret efter de har indgået i en delebilsordning.
For at udbrede delebilisme skal ordningerne være mere fleksible.  De faste afhentningspladser skal være tættere på bopælen og det skal være nemmere spontant at forlænge tiden på bookningen af bilen. Delebilsordningerne skal forbindes bedre til andre transportformer – det er eksempelvis svært at kombinere delebilen med tog.

Haustein & Nielsen: Deleøkonomi i transport: udvikling, trends og potentiale, (2015) – DTU transport
Danske delebillister ser fordelene i at de har mere fleksibilitet ved at have adgang til en bil, men ikke behøver at have besværet med omkostningerne og forpligtelserne i at vedligeholde bilen.
Sammenlignet med studier af delebilsmedlemmer i andre lande er danske delebilister ældre og der er flere par med børn. Det er interessant at de danske delebilister har råd til en bil, men fravælger at investere i en, så de kan bruge pengene på noget andet. Det at delebilisterne bor tæt på en station og på deres arbejdsplads kan mindske deres behov for at have deres egen bil. Delebillister benytter oftere cykel og togtransport end danskere mellem 18-84 år med og uden bil.
Der er et potentiale i delebiler idet at 14 % af befolkningen passer til den typiske profil af delebillisten. Heraf ejer 90 % deres egen bil og det betyder at der er et stort potentiale i at nedbringe bilejerskabet i denne gruppe. Derudover er der også tendenser der peger på et nyt segment af delebillister blandt yngre, enlige mænd, som bliver tiltrukket de nye delebilsordninger uden stamplads som eksempelvis Drive Now.
Tendenser blandt Storkøbenhavns delebillister viser at bilejerskabet faldt fra 36% til 12% blandt husstande med egen bil. Overordnet set sælger få deres bil fordi de kommer med i delebilsordninger. Hovedsageligt forhindrer medlemskabet folk i at købe en bil. Miljøeffekterne af delebilsordningerne vil derfor afhænge af om flere billister afskaffer deres private bil fordi de er med i en delebilsordning, eller om ordningen vil tiltrække kunder som ikke før har haft behov for en bil.

Læs rapporten her: Deleøkonomi i transport

Teknik & Miljø: Notat om delebilers trængselreducerende effekt, (2014) Københavns Kommune 
Data fra København og andre europæiske byer viser at delebilister cykler mere og kører mere med offentlig transport end bilister med egen bil. De reducere deres kørsel i bil med ca. 30 % og det anslås at én delebil erstatter mellem 5-10 privatbiler i byen. Delebiler kan reducere trængslen i byen betydeligt.

Læs notatet her:Delebilers trængselreducerende effekt

 

Se også mere om delebiler med fast stamplads i følgende internationale studier:

Börefelt & Indebetou: Effekter av Sunfleet bilpool – på bilinnehav, ytanvändning, trafikarbete och emissioner, (2014), Trivector.

Kerttu, Rosqvist & Stigell: Trafikeffekter av nya former av bilanvändning – Möjliga effekter i Stockholm, (2015), Trivector.

Trafikverket: Utvärdering av effektsamband för bilpool, (2012), Trafikverket.

Hald, M., Christiansen, P. and Nenseth, V.: Bildeling i hovedstadsområdet, [Car sharing in the metropolitian area of Oslo], (2011) TØI-report 1156/2011. Oslo, Institute of transport economics.

Nenseth, V., et al.: Nye kollektive mobilitetsløsninger : bildeling som case, (2012), TØI rapport 1218/2012. Oslo, Institute of transport economics

Haefeli, U., Matti, D., Schreyer, C., Maibach, M.: Evaluation Carsharing – Final Report, (2006). Study commissioned by the Bundesamt für Energie BFE, Switzerland.

Baptista, Patrícia; Melo, Sandra and Rolim, Catarina : Car Sharing Systems as a Sustainable Transport Policy: A Case Study From Lisbon, Portugal. (2015) In Sustainable Urban Transport. Published online: 14 May 2015: 205-227. Chapter 10.

MOSES: Mobility services for urban sustainability. User Needs Report.(2005) Workpackage 2.2. University of Bremen, Germany, 2005.

Martin, E., Shaheen, S. A., and Lidicker, J.: Impact of carsharing on household vehicle holdings, (2010), Transportation Research Record:Journal of the Transportation Research Board, 2143(1), 150-158.