Vidensbank – Delebiler med stamplads

Herunder finder du den nyeste forskning om delebiler med stamplads i Danmark.

Faktaark om delebilisme i Danmark – DTU transportvaneundersøgelser (2014)
DTU Transport
Undersøgelsen er bygget på få observationer, da det kun er 0,3 % af den danske befolkning som er med i delebilsklub og resultaterne kan derfor være præget af en vis usikkerhed.
Der ses en tendens til at det er par med og uden børn som er med i en delebilsklub. Over halvdelen af delebilisterne er mellem 30 og 50 år og 70% af landets delebilister har en videregående uddannelse. Mere end halvdelen af delebilisterne bor omkring støre byer hvor langt størstedelen bor i Storkøbenhavn. Delebilisterne har gennemsnitligt 2,3 km til en station, hvilket er kortere end den gennemsnitlige bilejer, og over halvdelen har under 5 km til arbejde.
Alt i alt peger tendenserne i undersøgelsen på at den ”typiske” delebillist er par med børn, der bor i Storkøbenhavn og har en videregående uddannelse. De har under 5 km til arbejde og bor tæt på en station.

Læs rapporten her: Faktaark om delebilisme i Danmark

Delebilisme – sundt, økonomisk og miljøvenligt?
Speciale fra RUC (2012)
Undersøgelse af delebilsbrugere i hovedstaden – Munksøgaard-, Køge-, Albertslund, Lyngby – samt Farum- delebilsordning. Gennemsnitligt ca. 200 besvarelser ud af 240 medlemmer i en e-survey. Ca. 65 % havde ingen bil før, mens ca. 30% havde 1 bil.
Delebillisterne er hovedsageligt par med eller uden hjemmeboende børn, med en mellemlang uddannelse og en årlig indkomst på over 300.000.
Det tyder på at motivationen for de tidligere bilejere til at deltage i en delebilsordning hænger sammen med et økonomisk aspekt samt stadig at kunne bibeholde den fleksibilitet som bilen kan give. Denne gruppe er blevet medlem fordi deres bil skulle skrottes, de ikke kørte nok i den ifht. omkostningerne ved vedligeholdelse eller i stedet for at købe bil nr. 2.
For gruppen som ikke før har været bilejere er medlemskabet indgået for at få en større fleksibilitet i hverdagen eller fritiden til aktiviteter som er mindre tilgængelig med offentlig transport. Her kan eksempelvis nævnes at tage på landet/i sommerhus.
Generelt bliver delebilerne også benyttet til længere ture og ikke små ture i hverdagen. Især bruges bilen i fritiden eller til at tage på besøg hos familie eller venner. Den gennemsnitlige tur for delebillisterne er ca. 60 km pr. gang. Størstedelen af billisterne bruger bilen 1 gang om ugen eller hver 14 dag. Ellers cykler de fleste af dem og en del tager den offentlige transport i hverdagene.
En interessant pointe er at et medlemskab til en delebilsordning kan ændre mobilitetsvaner, idet at hver gang du booker en bil bliver præsenteret for prisen. På den måde er delebilisten i langt højere grad bevidst om sine transportvaner og tager et aktivt valg om at køre i bil.
Halvdelen af delebillisterne har ikke ændret vaner ifht. hvor meget de tager den offentlige transport, og bruger dermed ikke bilen mere til de ture som før var dækket af andre transportmidler. Det tyder på at delebilsmedlemskab ikke ændre trafikanter, som før ikke har haft en bil, mobilitetsvaner synderligt. 27% har endda oplevet en forøgelse af deres brug af offentlig transport. Den samme tendens er også gældende for cykling. Omkring 70 % af de trafikanter som før har ejet en bil svare at de cykler og bruger offentlig transport mere efter de har fået en delebil, mens resten svare at deres brug af disse transportformer er uændret efter de har indgået i en delebilsordning.
Undersøgelsen udpeger også barriere for fremtidig delebilisme. Ordningerne er ikke fleksible nok; de faste afhentningspladser er for langt fra bopælen og det kan være svært spontant at forlænge tiden, hvis andre har booket bilen. Derudover er ordningerne ikke forbundet godt nok til andre transportformer – det er f.eks. svært at kombinere delebilen med tog.

Læs rapporten her: Delebilisme sundt, økonomisk og miljøvenligt?

Deleøkonomi i transport: udvikling, trends og potentiale
Haustein og Nielsen (2015) – DTU transport
Danske delebillister ser fordelene i at de har mere fleksibilitet ved at have adgang til en bil, men ikke behøver at have besværet med omkostningerne og forpligtelserne i at vedligeholde bilen. Dette er de vigtigste aspekter for delebilisterne. Aspekter som f.eks. miljøbevidsthed er en sidegevinst men ikke et hovedmotiv for at være delebillist.
De nyere ordninger med delebiler uden stamplads, hvor bilen ikke skal hentes og afleveres på et bestemt sted, giver brugeren mere fleksibilitet. Der er meget der tyder på at nye segmenter af brugere bliver tiltrukket af dette koncept. Car2go’s brugere og Drive Now-brugere i Tyskland adskiller sig fra den typiske delebillist idet at de ofte er yngre, enlige mænd.
Ifht. til studier af delebillesten i andre lande er danske delebilister ældre og der er flere par med børn. Det er interessant at de danske delebilister har råd til en bil, men fravælger at investere i en, så de kan bruge pengene på noget andet. Det at delebilisterne bor tæt på en station og på deres arbejdsplads kan mindske deres behov for at have deres egen bil. Delebillister benytter oftere cykel og togtransport end danskere mellem 18-84 år med og uden bil.
Der er et potentiale i delebiler idet at 14 % af befolkningen passer til den typiske profil af delebillisten. Heraf ejer 90 % deres egen bil og det betyder at der er et stort potentiale i at nedbringe bilejerskabet i denne gruppe. Derudover er der også tendenser der peger på et nyt segment af delebillister blandt yngre, enlige mænd, som bliver tiltrukket de nye delebilsordninger uden stamplads som f.eks. Drive Now.
Antallet af km kørt i bil falder for de forhenværende billister som bliver medlem i en delebillist ordning, mens de stiger hos dem der før ikke havde adgang til bil. Alt i alt er der gennemsnitligt kun en lille effekt, da mange delebillister ikke havde adgang til bil før. Tendenser blandt Storkøbenhavns delebillister viser at bilejerskabet faldt fra 36% til 12% blandt hustande med egen bil. Men overordnet set sælger få deres bil fordi de kommer med i delebilsordninger. Hovedsagligt forhindre medlemskabet folk i at købe en bil. Miljøeffekterne af delebilsordningerne vil derfor afhænge af om flere billister afskaffer deres private bil fordi de er med i en delebilsordning, eller om ordningen vil tiltrække kunder som ikke før har haft behov for en bil.

Læs rapporten her: Deleøkonomi i transport

Notat om delebilers trængselreducerende effekt
Teknik & Miljø – Københavns Kommune 2014
Data fra København og andre europæiske byer viser at delebilister cykler mere og kører mere med offentlig transport end bilister med egen bil. De reducere deres kørsel i bil med ca. 30 % og det anslås at én delebil erstatter mellem 5-10 privatbiler i byen. Delebiler kan reducere trængslen i byen betydeligt.

Læs notatet her:Delebilers trængselreducerende effekt